torsdag den 5. juni 2008

Der er længe længe til

Nu hvor solen skinner fra en skyfri himmel, og det gamle juletræ fra sidste jul er blevet kørt over på genbrugspladsen, så virker det som om der er rigtig lang tid til jul. Men fat mod...

Om ikke så længe begynder vi atter at gå mod de mørkere tider. Tider hvor levende lys i vinduet og lyskæder i træer og busker skaber hygge og ro. Tider hvor man hygger sig indendøre sammen med familien og hvor sololie og badebassiner er fortrængt til fordel for glögg og æbleskiver.